Bliv sponsor i Aarhus Badmintonklub

Aarhus AB er en af landets ældste og mest traditionsrige badmintonklubber. Her mødes børn, unge, seniorer og motionister i et levende fællesskab – og med din støtte kan vi fortsætte den udvikling.


Et sponsorat i Aarhus AB er både støtte med hjertet og en vigtig investering i klubbens fremtid. Når du støtter Aarhus AB, er du med til at løfte hele klubben. Pengene går direkte til at styrke vores træning, talentudvikling, aktiviteter og hverdagen for vores ungdomsspillere, seniorspillere – og vores mange voksne spillere på både bredden og eliten.

Sponsorernes bidrag betyder også, at vi kan vedligeholde og løbende forbedre træningsmiljøet og rammerne i hallen, så alle – fra miniton til elite – kan dyrke badminton i trygge og inspirerende omgivelser. Ligesom den gør det muligt for os at skabe de arrangementer, klubture og stævner, som binder klubben sammen på tværs af alder og niveau.


Værdi for virksomheden

I Aarhus Badmintonklub gør vi en stor indsats for at give vores sponsorer værdi tilbage. Vi skaber både oplevelser tæt på badmintonspillet og muligheder for at udbygge netværk gennem særlige arrangementer – fra fælles spisning og events i forbindelse med 1. holdets hjemmekampe til mountainbike-ture og andre fællesskabsaktiviteter.

Som sponsor kan man opnå adgang til en fast ugentlig badmintonbane, så virksomheden selv kan være aktiv i hallen - eller mulighed for eks. pickelball.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye tiltag, der gavner vores samarbejdspartnere, og vi er altid åbne for idéer og input der matcher jeres behov. Hos os er et sponsorat et partnerskab, hvor vi vil mere end blot synlighed – vi ønsker at skabe værdi, relationer og gode oplevelser.


Hver sponsor gør en forskel

Vi er dybt taknemmelige for hver eneste sponsor, stor som lille. Et sponsorat i Aarhus AB er ofte noget, man giver med hjertet, men vi gør os umage for også at give reel værdi og god eksponering tilbage. 


Din støtte mærkes – og den gør en forskel hver eneste dag.


Sådan fungerer et sponsorat i Aarhus AB

Som virksomhed kan du selv sammensætte dit sponsorat. Vi har en sponsorliste med konkrete muligheder, hvor du kan vælge det, der passer bedst til din virksomheds profil og eksponeringsbehov. Et sponsorat i Aarhus Badmintonklub starter ved 5.000 kr.

Eksempler på muligheder:

  • Logo på spillertrøjer (ungdom, senior eller motionist)
  • Reklameskilte i hallen
  • Banesponsorater og dommerstole
  • Sponsorat af 1. holds kampe
  • Støtte til klubtur, klubmesterskab, sommerlejr m.v.
  • Logo på hjemmeside og infoskærm i cafeteriet
  • Og meget mere...

Mulighederne fremgår i detaljer af vores sponsorliste. Når du har valgt de sponsorater, der passer jer, udregnes det samlede beløb – og på den måde opnår du et af vores tre sponsorniveauer:

  • Guldsponsor
  • Sølvsponsor
  • Bronzesponsor

Kontakt os for en uforpligtende snak

mail@ab-aarhus.dk

mobil: 21 42 69 64










Kontakt os

Har du spørgsmål eller vil du høre om mulighederne?


Kontakt:
Tonny Antonsen
Mail: mail@ab-aarhus.dk
Mobil: 21 42 69 64


Vi tager meget gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi kan matche jeres virksomhed og klubben bedst muligt.